Rejser til Tyrkiet
 Tilbage Frem

Generelle bestemmelser & ansvar

Rejsebureauets pligter og ansvar
Rejsebureauet er forpligtiget til at levere informationer og rejsedokumenter som gør det muligt at gennemføre rejsen i overensstemmelse med rejseaftalen. Bureauets forpligtelse gælder alle ydelser, som indgår i aftalen, også dem som leveres af andre end rejsebureauet. Oplysninger i rejsebureauets fremsendte ordrebekræftelse er bindende for rejsebureauet. Rejsebureauet kan ændre rejseoplysningerne inden rejseaftalen indgås, såfremt kunden inden aftalens indgåelse tydeligt informeres om ændringerne. Rejsebureauet har ret og pligt til at søge en påberåbt mangel afhjulpet hurtigst muligt, med mindre dette vil påføre rejsebureauet uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe. Kan afhjælpning ikke kræves, jvf. ovenfor, eller afhjælper rejsebureauet ikke manglen inden rimelig tid, har den rejsende krav på forholdsmæssigt afslag i rejsens pris.
Tilbyder rejsebureauet at afhjælpe en mangel, kan den rejsende ikke kræve forholdsmæssigt afslag eller hæve aftalen, såfremt afhjælpningen sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for den rejsende. Lider den rejsende økonomisk tab som følge af, at rejsen er mangelfuld, har den rejsende krav på erstatning fra rejsebureauet, med mindre manglen skyldes en uvedkommende tredjemand og ikke med passende omhyggelighed kunne være forudset ved aftalens indgåelse eller være undgået af rejsebureauet eller nogen, som rejsebureauet er ansvarlig for. Rejsebureauet er ikke ansvarlig, såfremt aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes udefra kommende omstændigheder, som rejsebureauet, eller nogen i rejsebureauet er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have undgået eller afbødet (force majeure). Erstatning for personskade og for skade på bagage er begrænset i overensstemmelse med reglerne i internationale konventioner. Rejsebureauet kan ikke gøres ansvarlig for tab, som skyldes mindre afvigelser i forhold til de oplyste ankomsttider.

Luftfartsselskabets ansvar
For rejser til udlandet gælder Warszawa-konventionens erstatningsregler som udgangspunkt for samtlige luftfartsselskaber, som er involveret i rejsen. Denne konvention begrænser erstatningsansvaret for luftfartsselskaber i tilfælde af død, legemsbeskadigelse og forsinkelse, skade eller tab af bagage. Disse begrænsninger kan være mindre end 10.000 SDR (Special Drawing Rights), svarer til ca. 107.000 kr. For danske luftfartsselskaber samt andre luftfartsselskaber med Operations Licens udstedt i EU er der ifølge EU Rådsforordning (EF) No. 2027/97 ingen begrænsning i tilfælde af, at en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred ved en ulykke om bord i eller ved indstigning eller udstigning af et af deres fly. Sådanne selskaber har ikke pligt til at betale mere end et beløb i lokal valuta svarende til SDR 100.000, hvis selskabet kan bevise, at det og dets agenter tog alle nødvendige forholdsregler for at undgå ulykken, eller at det var umuligt for det eller dem at tage sådanne forholdsregler. Dog kan selskabet fritages helt eller delvis for erstatningsansvar, såfremt passagerens uagtsomhed er skyld i eller medvirkende til ulykken.
I tilfælde af en ulykke vil selskabet udbetale et forskudsbeløb til dækning af umiddelbare omkostninger senest 15 dage efter, at den erstatningsberettigede person er blevet identificeret. I tilfælde af død skal et foreløbigt beløb ikke være mindre end et beløb svarende til SDR 15.000. Selskabet forbeholder sig ret til at kræve sådan betaling tilbage i tilfælde af, at modtageren fejlagtigt er blevet erstatningsberettiget, eller at betalingen overstiger selskabets erstatningspligt på grund af uagtsomhed af modtageren eller passageren.
I henhold til internationale bestemmelser er det af sikkerhedsmæssige grunde forbudt at transportere farligt gods i den indleverede bagage. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til luftfartsselskabet eller rejsebureauet.
Den rejsende skal respektere de ordensbestemmelser, som fastsættes med hensyn til transporten, til og fra bestemmelsesstedet samt for ophold på hoteller m.v. Grove eller gentagne overtrædelser heraf kan medføre bortvisning fra rejseselskab og/eller hotel, således at videre ophold og hjemrejse må foretages på den rejsendes egen foranledning og for egen regning. Den rejsende skal kunne tage vare på sig selv eller rejse med en, som kan hjælpe med personlig assistance, hvis det er påkrævet.
Den rejsende er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler for skader, han forvolder på ejendele, som tilhører medrejsende, rejsebureauet, luftfartsselskab m.v. 
Den rejsende er ansvarlig for at have gyldigt pas, visum og eventuelle vaccinationer. Rejsebureauet kan ikke stilles til ansvar for omkostninger, som undladelse heraf måtte medføre for den rejsende. Den rejsende skal selv afholde alle udgifter, som skyldes mangler i ovennævnte formaliteter, eksempelvis hjemtransport som følge af manglende pas.
Møder den rejsende ikke rettidigt til check-in ved udrejse/hjemrejse, mister den rejsende retten til denne og må selv foretage transport for egen regning. Rejsebureauet er uden ansvar for rejsende, som ikke foretager rettidigt check-in.
Den rejsende er ligeledes ansvarlig for at genbekræfte sin hjemrejse senest 72 timer før afgang. Dette kan ske ved telefonisk henvendelse til Anatolien Rejser på tlf.: 33 21 21 13 eller i vores kontor i Alanya se til pågældende luftfartsselskab. Undladelse af at genbekræfte hjemrejsen betyder, at de pågældende ruteflyselskaber har ret til at, disponere over de reserverede pladser til anden side. Den rejsende kan i sådanne tilfælde ikke gøre krav gældende imod hverken rejsebureau eller luftfartsselskab.
Fortrydelsesret: Der ydes ingen fortrydelsesret på indkvartering, transport, forplejning, herunder service og catering, når det fremgår af aftalen, hvilken dag eller indenfor hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Ej heller rekreative fritidsaktiviteter, herunder underholdnings- eller idrætsbegivenheder, når det fremgår af aftalen, hvilken dag eller indenfor hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Flypassagerers rettigheder, EU regel af 17/2 2005. Det luftfartsselskab der flyves med, har ansvaret for transporten af passageren samt dennes bagage. EU har udformet et sæt rettigheder for flypassagerer, der skal sikre en rimelig behandling i tilfælde af aflysninger, lange forsinkelser,
boardingafvisning, mistet bagage m.m. Du kan læse mere om dine rettigheder som flyrejsende her: http://ec.europa.eu/transport/air/rules/rights/doc/2005_01_19_apr_leaflet_da.pdf 

Rejsegarantifonden
Anatolien Rejser er tilsluttet Rejsegarantifonden. Rejsegarantifonden yder bistand til rejsekunder, der har købt en såkaldt pakkerejse, i tilfælde af rejsebureauets konkurs. En pakkerejse er betegnelsen for et rejsearrangement, som indeholder mere end blot flybilletter. Typisk består dette i transport samt indkvartering, dvs. f.eks. fly og hotelophold. Fonden erstatter kun pakkerejser. Husk derfor altid at sørge for at få en ordrebekræftelse/faktura, hvor det er beskrevet, hvad du har købt, så du kan dokumentere, at din rejse er omfattet af loven. En flybillet alene er ikke omfattet af fondens dækning, ligesom hotelophold alene heller ikke er omfattet. For yderligere information henvises til www.rejsegarantifonden.dk

Reklamation
En reklamation skal, med henblik på afhjælpning på stedet, gøres gældende over for rejsebureauet umiddelbart efter at den rejsende har opdaget manglen. Undladelse heraf vil normalt medføre tab af retten til senere at kræve erstatning. Reklamation over fejl eller mangler, som ikke har, kunne rettes på rejsemålet, skal fremsættes skriftligt til Anatolien Rejser, Vesterbrogade 130 A, 1620 København V (med angivelse af ordre nr.) senest 8 uger efter rejsens
afslutning. Reklamationer rettet indenfor 8 uger anses for sket indenfor rimelig tid. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, kan sagen indsendes til Rejseankenævnet, hvis afgørelse rejsebureauet er forpligtet til at følge.

Uforudsete hændelser

I tilfælde af strejke
Anatolien Rejser optræder som agent for luftfartselskaberne, og det er alene luftfartsselskabet der har ansvar for transportens korrekte udførelse. I tilfælde af fly strejke eller anden strejke der påvirker luftfarten, kan rejsebureauet eller luftfartselskabet være behjælpelig med ændring af reservation. Dette kan dog først lade sig gøre i det øjeblik en strejke er en realitet, og udelukkende ifølge luftfartsselskabets anvisninger. Er en strejke varslet – og altså endnu ikke
trådt i kraft – er det på den rejsendes egen regning såfremt man ønsker at ændre eller annullere en reservation.

Forsinkelser m.v.
Rejsebureauet kan ikke holdes ansvarlig for udefrakommende hændelser, eller hændelser påført af tredje part. F.eks. forsinkelse pga. vejrforhold, bagage der ikke når frem, ændring i flyselskabernes fartplaner osv. Ved sådanne hændelser skal den rejsende rette henvendelse til det pågældende luftfartsselskab, som er ansvarlig for transporten. D.17. februar 05 vedtog EU en række ansvarsforhold som luftfartsselskaberne skal følge når uventede situationer opstår på flyrejsen. Du kan læse mere om dine rettigheder her:
http://ec.europa.eu/transport/air/rules/rights/doc/2005_01_19_apr_leaflet_da.pdf 

E-markedsføring
Sprog
Hjemmesiden, herunder elektroniske leverede dokumenter såsom ordrebekræftelse, rejseplan og faktura, forefindes udelukkende på dansk. Det er dog muligt at rette henvendelse til anatolienrejser på engelsk, enten på telefon 33 21 21 13 eller pr. mail til

 


København - Antalya
Antalya - København
Billund - Antalya
Antalya - Billund
København-Istanbul  Istanbul - København
04/05

One way fra: 

Kbh 1295.-
04/05

Kun fly fra: 

Kbh 2590.-
04/05

One way fra:

Bll  995.-
04/05 Kun fly fra: Bll 2295.-
08/05

One way fra:

Bll 1295.-
08/05

One way fra:

Kbh  995.-
         Side 521       

Bestil din bil hos os online
Vi er overbevist om at du ikke kan finde en billigere pris end vores.
Se priser her
Anatolien Rejser Aps Vesterbrogade 130A  1620 København Denmark Rejsebestilling: +45 33 21 21 13  Email: