|
Børn & unge
Rabat til spædbørn (under 2 år)
På de fleste ruteflybilletter er der 90% rabat til spædbørn under 2 år.
Sky Air har fast spædbørn pris på 500 dkk. tur/retur. Enkelt vej er prisen 250 dkk.
Bemærk at spædbørn ikke tildeles deres eget flysæde, men skal sidde på skødet af en forælder. Rejser man med et spædbarn, er det rejsebestillers ansvar at oplyse den korrekte alder på spædbarnet på afrejsetidspunktet. Man er ikke berettiget til spædbarnsrabat, såfremt ens barn overskrider spædbarns-aldersgrænsen når rejsen finder sted, f.eks. hvis barnet er 1½ år ved rejsebestillingen, men når at fylde 2 år før afrejsen. Hvis barnet er over 2 år når rejsen finder sted og er betalt som spædbarn, kan man betale differencen, og barnet får et sæde, eller hvis der ikke er plads ombord, risikere man at blive sat af afgangen.
Rabat til børn (2-11 år) Kun med ruteflybilletter
På de fleste ruteflybilletter er der 25-33% rabat til børn under 12 år, når de rejser ifølge med en voksen. På særligt billige tilbud forefindes der sjældent børnerabat. Rejser man med børn, er det rejsebestillers ansvar at oplyse den korrekte alder på børnene på afrejsetidspunktet. Man er ikke
berettiget til børnerabat, såfremt ens barn overskrider børne-aldersgrænsen når rejsen finder sted, f.eks. hvis barnet er 11 år ved rejsebestillingen, men når at fylde 12 år før afrejsen. Max. 2 børn kan opnå børnerabat ifølge med en voksen. Rejser en voksen således alene med 3 børn, opkræves der almindelig voksenpris for det 3. barn.
|