|
Ændring & afbestilling af rejse
Pakkerejse med SKY AIR
Rejsebureauet har ret til at ændre eller aflyse rejsen på følgende vilkår: Såfremt rejsebureauet inden afrejse aflyser rejsen, skal kunden hurtigst muligt informeres herom. Det samme gælder, hvis det inden afrejse viser sig, at rejsebureauet ikke vil kunne levere de aftalte ydelser, eller at ydelserne vil være af ringere kvalitet end aftalt.
Rejsebureauet informerer kunden om aflysningen eller ændringen, skal kunden informeres om, hvilke beføjelser kunden har, og hvordan kunden i øvrigt skal forholde sig. I tilfælde af at rejsebureauet aflyser rejsen, uden at det skyldes den rejsendes egne forhold, har kunden ret til at opsige rejseaftalen og få tilbagebetalt samtlige indbetalte beløb. Kunden kan også vælge i stedet at deltage i en anden pakkerejse efter eget valg, såfremt arrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger og tab kan tilbyde dette. Dette gælder også, såfremt det med sikkerhed kan forudses, at rejsen vil blive misligholdt væsentligt af rejsebureauet. Såfremt kunden vælger at deltage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen. Vælger kunden at deltage i en pakkerejse af ringere værdi, skal rejsebureauet tilbagebetale prisforskellen. Kunden har dog ikke ovenstående beføjelser, hvis aflysningen skyldes, at antallet af indtegninger 4 uger inden afrejse er under 75% af de antal pladser, som rejsebureauet har til rådighed på den pågældende afgang. I så fald skal de indtegnede kunder informeres skriftligt om aflysningen senest 3 uger inden den planlagte afrejsedag.
B. Ændringer og aflysning på kundens foranledning
1) Ændringer
Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc., og forudsat at rejsebureauet bekræfter, at en sådan ændring er mulig, gælder flg. regler:
Ved ændringer af rejser, der meddeles rejsebureauet og bekræftes af dette senest 45 dage før den oprindelige aftalte rejsedag, er rejsebureauet berettiget til at opkræve et ændringsgebyr.
Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringer medfører, dog min. kr. 300,- pr. person. Ændring af rejse indenfor 72 timer før afgang, dog min. 600,-. Ændring af ud/hjemrejse dato efter billetten er udskrevet, skal der betales difference af flyprisen. Hvis prisen bliver billigere det valgte dato, er der ikke nedslag på prisen.
Ændringsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum + andre gebyrer på rejsen.
Ændringer som ovennævnte, som meddeles rejsebureauet og bekræftes af dette senere end 45 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsebureauet berettiget til at betragte som afbestilling (jvf. nedenfor) og ny indtegning.
Ved ændring af en rejse, hvorpå der er ydet 3., 4., 5. eller 6. persons rabat/ekstrasengsrabat eller opkrævet tillæg for enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse, se nedenfor under 2.C.
2) Afbestilling
2a) Kunden har ret til at afbestille rejsen på nedenstående vilkår, medmindre bureauet senest ved aftalens indgåelse har oplyst, at afbestilling grundet underleverandørens (f.eks. flyselskabers) forhold ikke kan ske uden, at hele rejsens pris er tabt.
Ved afbestilling af en rejse gælder følgende regler:
1) Ved afbestilling senest 45 dage før den aftalte rejsedag tilbagebetales det af kunden indbetalte beløb med fradrag af et beløb svarende til depositum (min. kr. 1.000,-) samt evt. afbestillingsforsikring, årsrejseforsikring og andre gebyrer.
2) Ved afbestilling senere end 45 dage før og senest 21 dage før den aftalte rejsedag har bureauet ret til at beregne sig 60% af rejsens pris, dog minimum kr. 1.500, samt evt. afbestillingsforsikring, årsrejseforsikring og andre gebyrer.
3) Ved afbestilling senere end 21 dage før den aftalte rejsedag og senest 4 dage før det på deltagerbeviset anførte afgangstidspunkt har bureauet ret til at beregne sig 80% af rejsens pris, dog minimum kr. 1.800,- samt evt. afbestillingsforsikring, årsrejseforsikring og andre gebyrer.
4) Ved afbestilling senere end 7 dage før den aftalte rejsedag ingen refundering. Ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse uden afbestilling har kunden ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling. Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.
2b) Kunden kan afbestille sin rejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige, smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder, der indebærer en vis fare for den rejsendes liv eller førlighed. Såfremt Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut eller anden tilsvarende, behørig myndighed fraråder rejser til det pågældende område i den aktuelle ferieperiode, vil betingelserne for afbestilling normalt blive anset for opfyldt. Endvidere vil betingelserne for kundens afbestillingsret som udgangspunkt blive anset for opfyldt, hvis den pågældende begivenhed i øvrigt på tilstrækkelig objektiv måde findes fyldestgørende dokumenteret.
Afbestillingsret kan ikke påberåbes, hvis kunden ved aftalens indgåelse var bekendt med den pågældende begivenhed, eller begivenheden var almindelig kendt. I tilfælde af kundens afbestilling grundet de opregnede begivenheder har kunden krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
2c) Såfremt en slutbetalt rejse, hvorpå der er ydet 3., 4., 5. eller 6. personrabat/ekstrasengsrabat, ændres eller afbestilles af den rejsende, tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket rabatten for henholdsvis 3., 4., 5. og 6. person samt øvrige fradrag og gebyrer. Er rejsen ikke slutbetalt, vil prisen for de øvrige rejsende blive forhøjet med rabatten. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvor en afbestilling eller ændring medfører, at kunden efterfølgende skal have enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse.
Der kan gælde specielle regler for ændring og afbestilling af grupperejser.
3) Overdragelse af rejsen
Såfremt kunden ønsker at overdrage rejsen til en anden, der opfylder alle betingelser for at deltage i rejsen, betales et ændringsgebyr på kr. 300,-. Under 72 timer før afrejse koster det dog 600,-. Det forudsættes dog, at hotellets eller flyselskabets regler ikke udelukker overdragelsen, samt at rejsebureauet underrettes herom hurtigst muligt efter overdragelsen og under alle omstændigheder inden pakkerejsens begyndelse. Kunderne hæfter begge for betaling af rejsen. Navneændringer kan normalt ikke foretages senere end 6 dage før afrejse.
Ved køb af one way billetter til pris 295.- eller 595.- kan disse billetter ikke ændres, eller afbestilles.
| Kundens ændringer af rejsen |
| Tidspunkt: |
Hvad koster det: |
Indtil 72 timer
før afrejse |
Kr. 300.- pr. person |
Mindre end 72 timer
før afrejse |
Kr. 600.- pr. person |
|
| Kundens afbestilling af rejsen MED fyldestgørende lægeerklæring og afbestillingsforsikring |
Indtil seneste
mødetidspunkt |
Intet gebyr.
Afbestillingsforsikring, årsrejseforsikring og
evt. andre gebyrer
refunderes dog ikke. |
Efter seneste
mødetidspunkt |
Hele rejsens pris
|
|
| Kundens afbestilling af rejsen UDEN fyldestgørende lægeerklæring og afbestillingsforsikring |
Indtil 45 dage
før afrejse |
Kr. 1.000.- pr. person
(depositum) + evt.
afbestillings/
årsrejseforsikring
og andre gebyrer |
Fra 44 til 21 dage
før afrejse |
60% af rejsens pris
(min. 1.500.-) + evt.
afbestillings/
årsrejseforsikring
og andre gebyrer |
Fra 20 til 7 dage
før afrejse |
80% af rejsens pris
(min. 1.800.-) + evt.
afbestillings/
årsrejseforsikring
og andre gebyrer |
Mindre end 7 dage før
afrejse, ved for sent
fremmøde eller ved den
rejsendes udeblivelse |
Hele rejsens pris
|
|
Rutefly / Kun fly
Ændring af rejsen med rutefly
Flybilletter på økonomiklasse er forbundet med strenge restriktioner. Oftest er det ikke muligt at ændre, når flybilletten er udstedt. Dette gælder alle former for ændringer: Navneændring, dato- og ruteændring m.m. I enkelte tilfælde kan det dog lade sig gøre at ændre, mod at betale et gebyr til flyselskabet i henhold til disses regler (spørg Anatolien Rejser). Billetter på business class kan ændres uden gebyr, såfremt der rejses med samme flyselskab på hele rejsen.
Ubenyttet udrejse
En pakkerejse/flybillet/fly kuponer skal ALTID benyttes i kronologisk rækkefølge. Benyttes udrejsen på en flybillet ikke, forbeholder luftfartsselskabet sig ret til at annullere hjemrejsen og evt hotel uden varsel.
Afbestilling af rejse (inden betaling har fundet sted) Ønsker man at annullere en rejsebestilling inden betaling har fundet sted, kan dette gøres automatisk pr. telefon, pr. brev, pr. telefax eller ved at fremsende en e-mail til
Afbestilling af rejse (efter delvis eller hel betaling har fundet sted)
Ønsker man at annullere en rejse, efter delvis eller hel betaling har fundet sted, skal dette meddeles på Tlf.: 33 21 21 13 eller pr. mail til med angivelse af hvilket ordre nr. annulleringen vedrører. Herefter skal evt. rejsedokumenter returneres til Anatolien Rejser. Der er en mængde restriktioner forbundet med en ruteflybillet, og oftest er der intet at refundere først når billetten er udstedt. Dette kan dog variere afhængig af billettype, og flyselskabets regler. Ønsker man oplyst om billetten kan ændres eller refunderes, kan der gøres opmærksom på dette i bestillingsforløbet under eller ved at rette telefonisk henvendelse til Anatolien Rejser.
Har man indbetalt depositum, og senere annullerer rejsen, tilbagebetales depositum ikke. Depositum kan dog overføres til ny rejsebestilling, såfremt denne rejse finder sted indenfor 6 måneder fra afbestillingsdatoen. Man kan altid få refunderet lufthavnsafgifter på en ubenyttet flybillet (mod kreditnotahonorar). I så fald skal rejsedokumenter returneres til Anatolien Rejser med angivelse af et reg. nr. + konto nr. hvortil refunderingen kan finde sted.
Forsikringer
Afbestillingsforsikring (gælder ved sygdom før afrejse)
Ønsker man at gardere sig i tilfælde af sygdom før afrejse, bør man tegne en sygdomsafbestillingsforsikring, som med en lægeerklæring gør det muligt at få billetten refunderet. En sygdomsafbestillingsforsikring kan kun tegnes samtidig med rejsens bestilling og kan ikke opsiges efterfølgende. Forsikringen dækker, såfremt deltagelse i rejsen umuliggøres på grund af død eller akut sygdom/tilskadekomst, der kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos den rejsende selv eller dennes ægtefælle/samlever, forældre eller svigerforældre, børn eller børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinde eller svoger eller rejseledsager - forudsat, at bureauet INDEN den oprindeligt planlagte afrejse er blevet underrettet om det indtrufne forhold, således at rejsen kan annulleres, og at der inden rimelig tid fremsendes behørig lægeerklæring. Max. 3 forsikringstagere kan afbestille som rejseledsager. Desuden gælder afbestillingsforsikringen, hvis det ved politirapport eller lignende dokumenteres, at der umiddelbart inden afrejsen er sket væsentlig skade pga. brand eller indbrud i Deres privatbolig eller brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Deres private virksomhed - og meddelelsen herom er givet til bureauet, inden afrejsen skulle have fundet sted. Prisen for en sygdomsafbestillingsforsikring er 6% af rejsens samlede pris.
Rejseforsikring (gælder under rejsen)
Anatolien Rejser kan i samarbejde med Gouda Rejseforsikring tilbyde nogle af Danmarks billigste og bedst dækkende rejseforsikringer. Er du fyldt 70 år på afrejsedagen skal du have vores seniorrejseforsikring. Vær opmærksom på, at den kun dækker i en måned, og at du skal have forhåndstilsagn, hvis du rejser uden for Europa. Ring eller skriv til Anatolien Rejser og hør nærmere.
|