Der er rigtig mange forskellige måder, hvorpå man kan holde ferie og rejse, og der er bestemt ikke nogen facit på “en god ferie”. Oplevelsen af hvad en god ferie er, varierer fra person til person, og ofte har vi vidt forskellige syn på, hvad en god ferie egentlig er.
Der findes mange forskellige typer af ferier:
- Golfferier
På en golfferie bor man tæt på eller direkte på en golfbane, som man har et adgangskort til. Man bruger det meste af sin tid på at spille golf, og holder kun pauser for at spise og hvile benene. Dette er en ferieform som mange par nyder, eller man kan tage afsted med en ven eller veninde.
- Kirurgirejser
Kirurgirejser er relativt udbredte, og vi tager især til lande som Polen og Iran, for at få lavet blandt andet brystforstørrelser, næsekorrektioner eller øjenlaserbehandlinger. Grunden til at vi tager til et andet land er, at de fleste operationer er billigere i østlandene. Operationer er generelt meget dyre i Danmark, og for nogle er det ikke en økonomisk mulighed at få operationen i Danmark.
- Vandreferier
Man kan enten vælge at tage alene afsted på vandreferie, og så bare følge sin egen snude hvorhen man vil. Her er man sin egen herre, og kan gå hvorhen og hvor længe man lyster, så længe ens ben bare lystrer.
- Dykkerferier
På en dykkerferie bruger man gerne en stor del af ferien på at tage dykkercertifikat, og er mere under havets overflade end over den. Man dykker henover rev, fisk og skibsvrag, og lever på en helt anden måde, end man ville gøre derhjemme.
- Krydstogter
Hvis du gerne vil have en rigtig afslappende ferie, kan du vælge at tage på et krydstogt. Her er der ikke så langt til hverken mad, sengen eller solen, og du bliver fragtet automatisk fra sted til sted.
- Bjergbestigningsferier
På en bjergbestigningsferie klatrer du sammen med et hold op af et bjerg, hvor målet naturligvis er at bestige bjerget og komme ned igen inden for normeret tid. Det er en fysisk hård ferie, hvor man virkelig kommer til at udfordre sig selv.
- Sejlferie
Hvis du har dit eget sejlskib, er denne ferie meget selvindlysende. Du provianterer, inviterer venner og familie, og sejler fra sted til sted. I bestemmer helt selv hvor I vil hen, og I skal kun spekulere på, hvor den nærmeste havn befinder sig.
- Road trip
Hvis du ikke har så mange penge, eller gerne vil se et stort område, kan det være en god idé at tage på road trip, hvor I kører fra sted til sted. På denne måde får I en masse ting og steder at se.